Vildtgryde med kartoffelmos

Ingredienser

Kartoffelmos
1 kg. skrællede kartofler
100 g. smør
1½ dl. sødmælk
Salt og peber

Vildtgryde
1 kg. kød i tern
50 g. smør
1-2 tsk. salt
Peber
1 stort løg
7 dl. vand
3 gulerødder
150 g. selleri
2 porrer
2 dl. fløde
25 g. mel til jævning
Madkulør

Tilberedning

Kartoffelmos
Kartoflerne koges i en gryde i 15 min. Vandet sies fra. Kartoflerne presses med en gaffel og lægges ned i gryden igen sammen med smørret og mælken. Det røres godt sammen og smages til med salt og peber.

Vildtgryde
Brun de hakkede grøntsager i smørrret i en gryde i 5 min. Kom kødet i og krydder det med salt og peber. Hæld vandet over og lad det hele småkoge i 45 min. Kom piskefløden i og lad retten småkoge i endnu 15 min. Tilsæt eventuelt meljævning til retten. Tilfør kulør og server retten med kartoffelmosen.
  • DayCatch
  • Blåkildevej 17K
  • 9500 Hobro
  • Denmark
  • Tel: +45 96 72 96 73
  • Fax: +45 96 72 96 74
  • ckc@daycatch.com